Hvad er Tor?
Tor er gratis open source-software, som kan bruges til at kommunikere anonymt.
Når du opretter forbindelse til internettet via Tor, sendes din internettrafik gennem et verdensomspændende netværk af relæer, der drives af frivillige og skjuler din placering og onlineaktivitet for alle, der forsøger at overvåge dig.

Tor blev oprindeligt udviklet i 1990'erne
I dag bruger mennesker over hele verden Tor, når de har brug for at færdes anonymt på nettet. For eksempel bruges det ofte af journalister og aktivister, der arbejder under undertrykkende regimer. Særlige websteder, kaldet onion-websteder, kan kun tilgås via Tor og kræver, at du installerer Tor-browseren på din enhed (eller får adgang til Tor-netværket via Tor over VPN(nyt vindue)).

Ingen netværksaflytning
Når din trafik til Proton sendes gennem Tor-netværket, bliver det svært at spore din internetforbindelse og dermed se, at du bruger en Proton-tjeneste.
Ingen man-in-the-middle-angreb
Tor føjer ekstra krypteringslag til din forbindelse, hvilket gør det sværere for en sofistikeret angriber at udføre et man-in-the-middle-angreb på forbindelsen til vores servere.
Anonym forbindelse
Tor anonymiserer også dine forbindelser til Proton. Vi vil ikke være i stand til at se den faktiske IP-adresse for din forbindelse til Proton.
Omgå censur
Tor kan også gøre det nemmere at få adgang til Proton. Hvis vores tjenester bliver blokeret i dit land, kan du muligvis stadig få adgang til Proton via vores onion-websted.
Det skal du være opmærksom på, når du bruger Tor
Det er dog også nogle ulemper ved at bruge Tor. Tor-forbindelser er typisk meget langsommere og mindre pålidelige end en almindelig internetforbindelse.
Selv uden at bruge Tor er Protons tjenester sikret med end-to-end-kryptering, sikker godkendelse (SRP) og valgfri to-faktor-godkendelse. De fleste mennesker får ikke brug for vores Tor-krypterede e-mail eller adgang til Tor-krypteret lagerplads til filer. Men hvis du er aktivist i en udsat situation, giver vores onion-websted et ekstra lag af anonymitet og beskyttelse.
